Mit syn på Blood Ravens kommer fra Graham McNiel's white dwarf artikel i blad 305, som jeg forklarer længere nede. Der er 3 chapters der generelt har det godt med Ordo Malleus (som er der Grey Knights gør tjeneste): Red Hunters (som ikke rigtig har noget fluff), exorsists (som er en slags hemligt ordo malleus experiment) og så Blood Ravens, som har tendens til at nedskrive alt de møder, hvilket både Adeptus Mechanicus og Ordoerne er utrolig glade for.

Jeg startede faktisk med at ville spille Grey Knights, men da de hang på deres 3rd edition codex dengang, følte jeg mig ikke klar nok til at tabe hvert spil jeg gik ind til, så jeg så mod Space Marines som dengang kunne alliere sig med Grey Knights. Dermed er det vidst sagt, at jeg er en fluff mand fra ende til anden og historien betyder enormt meget for mig og mit gode spil. Jeg er voldsomt fascineret af det mystiske, mørke univers som 40k verdenen er.

Mit navn er Nicolai, Nygaard blandt venner, og jeg har ikke befundet mig så voldsomt længe i hobbyen. Hej folkens, så kommer den egentlige introduktion.

Wrath of the blood ravens